Betingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Lavprisenergi.nu
CVR-NR.: 39750341

TIL FORBRUGER
———————————————

1. Anvendelse

1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”vilkår” eller ”vilkårene”) for Lavprisenergi.nu, CVR-nr.: 39750341 (herefter benævnt ”leverandøren”) er gældende for salg og levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”ydelse(n)” og/eller ”produkt(er)”) fra leverandøren, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Disse vilkår gælder, uanset om bestillingen er indgået via internet, e-shop, e-mail, telefon eller på anden vis.

1.2. Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til Ydelsen fra kundens side, anført i f.eks. kundens ordreafgivelse er ikke bindende for leverandøren, medmindre leverandøren udtrykkeligt skriftligt har erklæret sig indforstået med vilkårene.

1.3. Bemærk, at disse vilkår alene gælder for forbrugere. Erhvervskunder henvises til salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskøb, som kan findes i afsnit E1 til E18.

2. Tilbud/ordreaftaler

2.1. Når kunden har lagt en ordre på webshoppen, vil kunden modtage en bestillingsbekræftelse.
Denne mail er alene en kvittering for, at leverandøren har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem kunden og leverandøren, når kunden modtager en ordrebekræftelse.
Indtil kunden modtager en ordrebekræftelse, er leverandøren berettiget til at annullere kundens ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil kunden naturligvis blive kontaktet.

2.3. Stemmer leverandørens ordrebekræftelse ikke overens med kundens bestilling, bedes kunden straks og senest 3 dage efter modtagelse af ordrebekræftelsen reklamere.

2.4. Aftaler om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for leverandøren uden skriftlig bekræftelse fra leverandøren.

3. Tekniske oplysninger, vejledning, montering, installation og rådgivning m.v.

3.1. Produktinformation, illustrationer og oplysninger om tekniske data er kun vejledende. Leverandørens oplysninger er kun bindende, når dette er særskilt, udtrykkeligt og skriftligt aftalt.

3.2. Kunden har det fulde ansvar for udvælgelsen af ydelsen, herunder for at kunden kan opnå de forventede resultater og funktionalitet, samt at ydelsen kan fungere i kundens eksisterende eller påtænkte driftsmiljø.

3.3. Det påhviler Kunden at afklare hvorvidt tagkonstruktion, tagbelægning m.v. er egnet til montering af det bestilt anlæg, og herunder afklare om dette strider mod offentlige eller privatretlige servitutter, lokalplaner og byggelovgivning, idet leverandøren er uden ansvar herfor.

3.4. Leverandøren er ikke ansvarlig for kundens faktiske montering af produkterne, ligesom leverandøren ikke er ansvarlig for om produktet er egnet til opfyldes kundens behov.

3.5. Leverandøren indestår på intet tidspunkt for, produktet indfrier kundens ønske til et bestemt resultat. Dette hverken økonomisk, energimæssigt eller andet.

3.6. Specifikke krav fra kunden er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af leverandøren.

3.7. Leverandøren kan henvise kunden til en montør, der kan installere produktet for kunden. Leverandøren er på ingen måde ansvarlig for montering, installation, tilslutning eller nogen form for rådgivning forbundet hermed. Al installation, montering og tilslutning sker på kundens eget ansvar.

3.8. Det er kundens eget ansvar at sikre, at kunden har de fornødne tilladelser til at installere, montere, tilslutte og anvende produkterne.

3.9. Det er kundens eget ansvar at sikre, at produkterne kan nettilsluttes på kundes adresse. Kunden opfordres til at kontakte sit netselskab forud for bestilling af produkter.

3.10. For ballastløsninger beregnes der efter terrænkategori III samt en vindstyrke på 24 m/s og en snelast på 1 kN/m2, jo mindre andet er oplyst fra kunden. Det er kundens eget ansvar at rådføre sig med fx en rådgivende ingeniør, for de gældende vindzoner mm. for den aktuelle placering. Prisen er gældendende for en samlet placering og et sammenhængende layout af ballastsystemet.

3.11. I sjældne tilfælde kan der være farveforskel på solcellerne, selvom disse er fra samme produktionsbatch. Leverandøren ombytter ikke solceller pga. farveforskel.

3.12. Leverandøren fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle påvirkninger på tagets garantiperiode eller andre tilsvarende forpligtelser, som følge af installationen udført af kunden eller en tredjepart. Kunden bærer det fulde ansvar for at sikre, at installationen ikke påvirker eventuelle garantier eller forpligtelser vedrørende taget eller dets materialer. Eventuelle ændringer eller skader, der opstår som følge af installationen, er kundens ansvar, og leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for sådanne konsekvenser.

3.13 Det er kundens ansvar at sikre, at det leverede montagesystem er korrekt bestykket og opfylder alle bærende krav i henhold til installationen. Som standard leveres der 2 montageskinner pr. solcellepanel til montering på den korte led, samt tagbefæstelser (tagkroge/stokskruer), bestykket ud fra at der sidder en tagbefæstigelse ved hver samling mellem to solcellepaneler samt enderne. Da der som udgangspunkt ikke udarbejdes en specifik bestykningsplan tilpasset kundens taglayout, kan der være behov for flere tagbefæstelser.

Kunden har ansvaret for at kontakte en bygningskonstruktør eller producenten for at få udarbejdet en specifik montageplan tilpasset kundens tag, for at sikre korrekt installation.

4. Levering og leveringstider

4.1. Levering anses for sket, når produktet overgår til kunden eller dennes repræsentant, medmindre kunden indgår aftale om levering med en fragtfører, som ikke er udbudt af leverandøren, da levering i så fald vil anses for sket ved overgivelse af produktet til denne fragtfører.

4.2. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer leverandøren leveringstidspunktet. Leveringstiden ligger typisk imellem 1 og 5 dage. Leverandørens leveringstidspunkt er et estimat og ikke et udtryk for den eksakte leveringsdato- og/eller tidspunkt. Hvis kunden har bestilt mere end ét produkt, kan ordren splittes op i flere leveringer og leveringstidspunkter.

4.3 Omkostninger til levering afholdes kunden. Leveringsomkostninger vil afhænge af produkttype, antallet af produkter, leveringsadresse m.v. og vil fremgå af ordrebekræftelsen.

Palleforsendelse – Levering til kantsten (Vi kan ikke garantere opringning inden levering, derfor anbefaler vi du er hjemme på leveringsdagen.)

”1/2 palle – Levering til kantsten” forsendelsesklasse pris: 348,75 kr.

”Levering – Monteringsbeslag/tilbehør” forsendelsesklasse pris: 248,75 kr.

”Lille pakke – Levering til dør” forsendelsesklasse pris: 89 kr.

“Mellem pakke – Levering til dør” forsendelsesklasse pris: 230 kr.

“SoliTek – Levering til kantsten” forsendelsesklasse pris: 0 kr.

“Stor pakke – Levering til dør” forsendelsesklasse pris: 320 kr.

“Stor palle – Levering til kantsten” forsendelsesklasse pris: 1499 kr.

4.4. Leverandøren forbeholder sig retten til at afbryde en levering, hvis der ikke er en myndig til stede på leveringstidspunktet. Kun en myndig person kan lovligt kvittere for at modtage produkterne. Ved forgæves levering forbeholder leverandøren sig retten til at opkræve omkostninger til ny fragt ved genlevering.

4.5. Foruden hvad der følger af punkt 4.4, så gælder det, at såfremt kunden er forhindret i at modtage eller nægter at modtage den aftalte ydelse til den aftalte leveringstid, anses levering og risikoovergang for at have fundet sted på det aftalte leveringstidspunkt. Samtlige omkostninger der påløber som følge heraf, bæres af kunden

4.6. Der tages forbehold for udsolgte produkter på grund af restordrer hos leverandøren eller dennes kontraktparter, i hvilket tilfælde vil leverandøren være berettiget til at annullere ordren uden omkostninger for leverandøren og kunden, såfremt dette gøres inden leverandøren har fremsendt en ordrebekræftelse.

4.7. Leverandøren er alene ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte- /konsekvenstab, hvis det følger at dansk rets ufravigelige regler.

4.8. Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelse som følge af omlevering eller afhjælpning. –

5. Fortrydelsesret og returnering

5.1. Kunden har 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, kunden modtager produktet. For at udnytte fortrydelsesretten skal kunden senest 14 dage efter modtagelse af produktet give leverandøren meddelelse herom. Det kan gøres pr. brev, e-mail eller telefon med henvisning til ordre-nummeret.
Kunden kan også fortryde ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i forbrugerbetingelserne.
Kunden kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

5.2. Kunden skal herefter returnere produktet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor kunden har meddelt leverandøren, at han/hun vil udnytte sin fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis kunden blot returnerer eller afsender produktet inden udløbet af de 14 dage.

5.3. Kunden hæfter for eventuel forringelse af produktets værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Produktet må med andre ord ikke tages i brug. Såfremt produktet er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at kunden ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af produktets handelsmæssige værdi.

5.4. Kunden skal selv afholde udgifterne for returnering af produktet og kunden bærer risikoen for produktet fra tidspunktet for produktets levering og indtil den er returneret til leverandøren. Dette gælder også for produkter, der i kraft af deres art ikke kan returneres med normal post.
Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Alle solceller, solcelleanlæg, invertere og andet der enten vejer mere end posten tilbyder at håndterer, eller overstiger pakkestørrelserne.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 49 kr. – 50.000 kr.

5.5. Leverandøren refunderer købesummen for produktet, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af kundens individuelle valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som leverandøren har tilbudt). Refusion af købesummen sker hurtigst muligt efter kundens meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten, dog senest efter 14 dage. Leverandøren kan dog tilbageholde beløbet, indtil produktet er modtaget retur, eller indtil kunden har fremlagt dokumentation for, at produktet er returneret, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

5.6. Leverandøren tager ikke enkeltvarer retur fra en samlet anlægspakke så som fx. overskydende montagetilbehør mm.

5.7. Ved køb af kabler på metermål fra vores webshop er det vigtigt at være opmærksom på, at disse varer er skræddersyede efter dine specifikke behov. Da kabelmængden er bestemt af dine præcise målinger, er det desværre ikke muligt at acceptere returnering af disse produkter. Denne politik er implementeret for at sikre, at vi kan levere skræddersyede kabler af højeste kvalitet til vores kunder og minimere spild. Vi opfordrer dig til at kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere assistance, inden du placerer din ordre.

5.8. Hvis der ikke er købt eller installeret transientbeskyttelse, og en strømafbrydelse eller lignende hændelse medfører en defekt inverter eller smart meter, påtager leverandøren sig intet ansvar for skaden. Dette gælder både inden for og uden for reklamationsperioden.

6. Priser

6.1. Alle priser er i danske kroner og inkl. moms. Alle udgifter i relation til produktet, herunder til fragt vil fremgå ved bestilling og af ordrebekræftelsen.

6.2. Leverandøren tilbyder ikke montering af produkterne, hvorfor alle priser er uden montering.

7. Betaling

7.1. Købesummen bliver opkrævet af kunden når produktet sendes til levering.

7.2. Kunden kan ikke i nogen situation foretage modregning i købesummen, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling pga. forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete ydelse eller noget andet krav.

7.3. Ved betaling med bankoverførsel er der tale om en forudbetaling – vær opmærksom på, at Kunden ikke er beskyttet af bankernes indsigelsesordning i disse tilfælde.

7.4. Ved betaling med betalingskort trækkes det fulde beløb for ordren fra betalingskortet ved påbegyndelsen af leveringen. Eventuelle restordredele vil blive leveret efterfølgende, så snart de er tilgængelige.

8. Reklamation samt fejl og mangler

8.1. Der henvises til købelovens regler om mangler og reklamationsret.

8.2. Det anbefales, at kunden hurtigst muligt tjekker om i) det leverede svarer til det bestilte produkt, som denne fremgår af ordrebekræftelsen, ii) produktet er blevet beskadiget under transporten, og iii) om der er fejl eller mangler ved produktet.

8.3. Hvis produktet har mangler i form af defektheder, der påvirker dets funktionsdygtighed, skal kunden reklamere til leverandøren inden for rimelig tid efter, at manglen er opdaget. Reklamationen skal indeholde en udførlig og tydelig beskrivelse af defekten. Reklamationer indgivet inden for to måneder efter opdagelsen vil altid blive betragtet som rettidige.

Du bedes informere os inden for 48 timer, hvis det leverede gods ikke stemmer overens med følgesedlen, eller hvis du opdager en skade på f.eks. en solcelle eller anden leverance. Vi anbefaler derfor, at du gennemgår alle modtagne produkter straks efter modtagelsen og absolut senest inden for 48 timer.

8.4 Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

8.5 Er reklamationen berettiget, refunderer leverandøren kundens (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så leverandøren kan tilbagebetale kundens fragtomkostninger.

8.6 Ved reklamation af en defekt vare dækkes ombytning til en ny vare i overensstemmelse med gældende lovgivning.

8.7 Ved fejl, der skyldes forkert opsætning, brugermisforståelser, eller andre forhold, der ikke direkte er relateret til produktets standardfunktionalitet eller indbyggede fejl, forbeholder vi os retten til at opkræve et fejlfindingsgebyr. Gebyret udgør 890 kr. (inkl. moms) pr. påbegyndt time. Dette gebyr dækker den tid og de ressourcer, som vores tekniske team anvender på at identificere og rapportere årsagen til problemet.

8.8 Montageskinnerne betegnes som svært leverbart gods, hvilket betyder, at der i sjældne tilfælde kan forekomme mindre tryk eller buler i disse. Der er til alle vores anlægspakker beregnet ekstra overlængde til montageskinner, således at ved fragtskade på en montageskinne, kan det beskadigede stykke skæres væk og samles med medfølgende skinneforbinder, hvor der som udgangspunkt mindst medfølger en ekstra skinneforbinder i forhold til hvad der reelt skal bruges. Ligeledes kan der opstå mindre ridser og skrammer på skinnernes overflade under levering og håndtering. Disse kosmetiske skader påvirker ikke funktionen og vil være skjult bag de monterede paneler.

8.9 Solcellepaneler betegnes som skrøbeligt- og svært leverbart gods, hvilket betyder, at der i sjældne tilfælde kan forekomme mindre ridser eller skrammer på disse. Disse kosmetiske skader påvirker ikke solcellepanelernes funktion eller garanti.

9. Begrænset hæftelse

9.1. Leverandøren hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses, og uanset graden af uagtsomhed, ikke for følgeskader eller indirekte tab som f.eks. driftstab, tidstab, avancetab, konsekvenstab, tab af goodwill, manglende opnåelse af forventede besparelser m.v. medmindre det følger af dansk rets ufravigelige regler.

10. Force majure

10.1. Ingen af parterne er berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af manglende opfyldelse af en forpligtelse, der ikke er en betalingsforpligtelse, såfremt dette skyldes force majeure begivenheder.

10.2. Force majeure foreligger, såfremt en part forhindres i at opfylde aftalen det kan eksempelvis være som følge af: pandemier, krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, natur-katastrofer samt arbejdskonflikter eller lignende, som ikke kunne eller burde være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af aftalen.

11. Databehandling

11.1. Der henvises til leverandørens persondatapolitik, som kan læses her [link].

12. Lovvalg og værneting

12.1. I tilfælde af utilfredshed med leverandøren, skal kunden først forsøge at løse tvisten direkte med leverandøren. Såfremt dette ikke lykkes, kan kunden indbringe sagen for Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk og herefter Forbrugerklagenævnet.  For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Kunden kan også gøre brug af EuropaKommissionens online klageportal på www.ec.europa.eu/odr, hvis du har bopæl i et andet EU-land end Danmark.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Lavprisenergi.nu

Tyrsbjergvej 56

5210 Odense NV

e-mail: info(at)lavprisenergi.nu

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)